Spændingen mellem Statsbiblioteket og Folkebibliotekerne
Langes Foredrag om den nye Bibliotekstype gjorde ikke
alene Indtryk paa Biblioteksmødets Deltagere, men da Bibliotekarforeningen
[Note: Forening for Bibliotekarer ved Statsbibliotekerne, stiftet 1907 paa
Initiativ af Axel Anton Bjørnbo, omdannedes til Dansk Biblioteksforening 1916.]
udsendte det paa Tryk, blev det for alle interesserede, der følte sig grebne af
den amerikanske Biblioteksidé og forstod den, et virkeligt Maalmærke, et
fuldgyldigt Udtryk for det, Danmark burde naa i den nærmeste Fremtid.
Efter Mødet indeholdt "Bogsamlingsbladet" en Række Artikler fra forskellige
Forfattere: "Om Bibliotekssagen uden for København".
Overbibliotekar Grundtvig, Aarhus, og Bibliotekar Dr. E. Fog samme Sted, skrev
hver en Pjece [Note: V. Grundtvig: Bibliotekssagen i Danmark, dens Maal og
Midler, Aarhus 1910. Emil Fog: En Biblioteksreform, Aarhus 1911.], der var en
Slags Indlæg i Sagen, og Formanden, Jens Bjerre, følte, at de to ovennævnte
Forfattere var gaaet de smaa Bogsamlinger for nær, og han mente, at Lange havde
begaaet en Fejl ved ikke at fortsætte Agitationen ud over Landet; thi saa vilde
der sikkert være "kommen noget, maaske meget, ud deraf. Følgen blev en Svækkelse
af den Fremgang, vi med smaa Kræfter havde oparbejdet". Redaktør Rasmus P.
Nielsen, Holbæk, der havde siddet i "Danmarks Folkebogsamlinger"s Bestyrelse fra
Foreningens Stiftelse, opfattede det som "Bestræbelser for at gøre
Bogsamlingssagen til en Statssag; jeg synes, at det kan være nok, og mere end
nok, at Staten bestemmer, hvad vi skal lære i Skolen, hvad Præsten skal prædike
i Kirken og hvilke Salmer, vi maa synge. Lad os dog endelig blive fri for ogsaa
at faa Staten til at bestemme, hvilke Bøger, vi maa læse". "Der har lydt Røster
om, at vi skal bort fra det filantropiske Bogsamlingsarbejde. Hvorfor dog det?
Vi har saa vist nok af Arbejdet for Lønnens Skyld. Lad os kun faa Lov til at
beholde et lille Hjørne, hvor der kan sættes Kræfter ind for Idéens Skyld . . .
. Ingen falder dog paa, at Pressen, hvis Betydning som Oplysningskilde for den
jævne Befolkning hidtil har været og fremdeles er endnu større end
Bogsamlingernes, skal statsorganiseres". Redaktøren af "Bogsamlingsbladet"
gjorde opmærksom paa, at der hverken paa Biblioteksmøderne eller i
"Bogsamlingsbladet" har været Tale om at statsorganisere Folkebogsamlingerne, og
at Pressens Arbejdere modtog Betaling for deres Arbejde.
Diskussionen i Bladet kom efterhaanden til at dreje sig om E. Fogs Indlæg, idet
baade Bjerre og Høirup fremdeles understregede, at Dr. Fogs Sammenligning af
Danmarks Folkebibliotekers Udlaan med Provinsen Posen's i Prøjsen fremkom for,
at sætte Folkebogsamlingerne i et daarligt Lys. I et Gensvar drejede Fog
Diskussionen ind i nye Baner, idet han foreslog, at Statens Bogsamlingskomité
skulle nedlægges, da den var for dyr, og Statsbiblioteket overtage dens Arbejde.
Sagen drøftedes paa et Møde i Bibliotekarforeningen i København, hvor Professor
Steenberg forsvarede Komitéen og udtalte, at Folkesamlingerne "gerne ønsker et
frugtbart Samarbejde med Aarhus Statsbibliotek, men Betingelserne derfor maa
være, at dets Mænd benytter en anden Fremgangsmaade over for os end den hidtil
fulgte".
Denne Spænding mellem Statsbiblioteket paa den ene Side og Folkebibliotekerne og
Bogsamlingskomitéen paa den anden, opstod dels fordi Fog og Grundtvig rørte ved
det ømme Punkt: Udlaansbøgernes Niveau, og dels fordi Fog agtede at drage
Komitéens organiserende og raadgivende Virksomhed ind under Statsbiblioteket,
hvilket forøvrigt dengang var umuligt, uden en overordentlig stor Udvidelse af
Bogbestand og Personale. Paa dette Tidspunkt, da Statsbibliotekets Udlaan steg
med stærke Skridt, var dets indre Arbejde med Katalogisering og Indrømning af de
forskellige Biblioteker, hvoraf det bestod, saare langt tilbage.
Overbibliotekaren søgte derfor ny Bevilling til Udvidelse af Personalet og fik
4,000 Kr. paa den samme Finanslov, hvor man paa Forslag af en Sparekommission,
havde nedsat Folkebibliotekernes Tilskud med 10,000 Kr. For yderligere at støtte
det indre Arbejde i Statsbiblioteket undtoges en Samling af 900 Bind mindre
dybtgaaende oplysende Litteratur fra Udlaan. Disse Forhold øgede paa sin Vis den
ovenfor nævnte Spænding.