Folkebiblioteker sidst i det nittende Aarhundrede
I det 19de Aarhundredes Løb udformer der sig tre Typer af Folkebogsamlinger
herhjemme. Sognebogsamlinger, Folkebiblioteker i Købstæderne samt København og
Frederiksbergs Kommunebiblioteker.
Sognebogsamlinger, Læseforeninger, Distriktsbiblioteker og hvad de ellers blev
kaldt opstod og døde med deres Stiftere gennem hele Aarhundredet.
I A. S. Steenberg: "Folkebogsamlinger, deres Historie og Indretning" findes
nedenstaaende Uddrag af en Beretning, som Komitéen til Understøttelse af Sogne?
og lignende Bogsamlinger har fremskaffet gennem Amtmændene i 1889.
"Af Landets 1697 Sogne har de i 1068 Bogsamlinger, beregnede paa Menigmand; i
Bogsamlingerne findes saavel underholdende som belærende Skrifter. Adskillige
udstrakte Sogne har flere Bogsamlinger. I Reglen betragtes Bogsamlingen som
Medlemmernes eller de bidragydende Brugeres Ejendom. I mange Tilfælde er der
truffet den Bestemmelse, at Bøgerne, hvis Bogsamlingen opløses, skal overgives
til Skolerne. 318 af Bogsamlingerne er Kommunens Ejendom. Det synes, som der
gennemgaaende er megen Interesse for Bogsamlingerne i det Lag af Befolkningen,
for hvilket de er bestemte. Det er som oftest Læreren, sjældnere Præsten, som
har taget Initiativet til Bogsamlingens Oprettelse og er dens Styrke og ? i
Reglen ulønnede ? Bibliotekar. Som oftest opbevares den i Skolen, i mange
Tilfælde i særlige Skabe. Større belærende Værker findes kun undtagelsesvis;
vore bedste folkelige fortællende Forfatteres Skrifter udgør Hovedmassen. Til
Trods for den Interesse, hvormed Bogsamlingerne i det hele maa siges at
omfattes, har de meget at kæmpe mod. Den største Vanskelighed er de smaa Kaar,
under hvilke de virker. Kontingentet er lavt, i de fleste Tilfælde 1-2 Kr. om
Aaret for Gaardmænd, ?1 Kr. for mindre velstillede, hvorhos fattige i Reglen
intet betaler.
Kommunen yder kun i 165 Tilfælde et lille Bidrag.
De Midler, Bogsamlingen har at raade over, forslaar sjældent til at anskaffe saa
mange nye Bøger, som ønskeligt var. Følgen heraf er, at mange Deltagere, og det
netop de ivrigste og mest læselystne, trækker sig tilbage, naar de har læst alle
Bøgerne flere Gange og ikke faar tilstrækkelig ny Læsning. Svendborg og Aarhus
Amter har de fleste Bogsamlinger, Maribo Amt de færreste.
Skønt der i ovenstaaende Beretning menes at være "megen Interesse for
Bogsamlingerne i de Lag af Befolkningen, for hvilke de er bestemte", kan man dog
straks se, at den Mening ikke er særlig godt underbygget, og at der i de øvrige
Lag af Befolkningen ikke findes Gnist af virkelig Interesse for denne Sag; thi
ellers havde man i økonomisk Henseende nok været bedre situeret. Stifteren og et
Par enkelte Personer i Sognet havde Interesse for Bogsamlingen, men ellers stod
den som et isoleret Fænomen, der spillede en meget ringe Rolle for Sognets
aandelige og slet ingen for dets materielle Liv. Naar Stifteren forsvandt, gik
Biblioteket i Staa og endte til sidst paa Skoleloftet. Paa forskellige gamle
Skolelofter ligger der endnu Levninger af disse Biblioteksstifteres Forsøg paa
at gøre et Folkeoplysningsarbejde i Sognet. Lærere, Præster, Mejerister og
Gaardmænd, der havde været paa Højskole, tog Initiativet til Oprettelse af disse
Biblioteker, men de manglede i Reglen Evnen til at gøre Biblioteket til en
virkelig Institution i Folkeopdragelsens Tjeneste. Deres smukke Initiativ og
deres store, ulønnede Arbejde glemtes, saasnart de var væk. Hele den politiske
Kamptid havde ikke stort tilovers for denne Smaasyslen med Bøger, der i Reglen
ikke vedkom Livet, det var og blev Underholdningsapparater af megen underordnet
Betydning.
I Købstæderne voksede Bibliotekerne frem paa en noget anden Maade. Det var først
sidst i Aarhundredet, at Byerne fik deres Folkebiblioteker; førhen
tilfredsstilledes den Bibliotekstrang, der var tilstede, af Lejebiblioteker og
Foreningsbiblioteker af forskellig Slags (Haandværkerforeninger,
Afholdsforeninger, kristelige Foreninger m.fl.). I Firserne og Halvfemserne
oprettede man Folkebiblioteker i Købstæderne. De fleste Steder var det enkelte
Personer, der tog Initiativet, enkelte Steder var det Kommunen. Bibliotekerne
var meget tilfældigt sammensat, og deres Publikum var hovedsageligt de mindre
velstillede, og de fleste naaede ikke længere end til at løse
Underholdningsopgaven. Omkring 1900 er der 26 Folkebiblioteker i Danmarks
Købstæder, hvoraf der kun er et Par Stykker, der bæres af Kommunen.
Lejebiblioteksprincippet er ikke helt forladt, idet man tager et maanedligt
Kontingent af 10-20-25 Øre.