Folkebibliotekernes historie i Danmark indtil Aar 1920, I Omrids
• Udgivelse: Hellerup :Kbh : Aug. Olsen
• Udgivelsesår: 1929
• Omfang: 73 s.
• Forfatter: Banke, Jørgen

side 30

Index
Tilbage
Næste


“Danmarks Folkebogsamlinger”

Samme Aar, den 25. November, samler Lærer Jens Bjerre, Lemvig, en Række Repræsentanter for Danmarks Folkebogsamlinger i Fredericia for at danne en Biblioteksforening. Steenberg, der ogsaa havde været ivrig for denne Sag, var til Stede ved Mødet, men da han som Statens Repræsentant mente at kunne være Foreningen til større Nytte, naar han stod uden for, blev han ikke valgt ind i Bestyrelsen.
Det blev Lærerne J. Bjerre og Johannes Grønborg, Rodskov, og især Bjerre, der gav Foreningen sit Præg.
Jens Bjerre er født i Heltborg, Thy, 3. September 1871 Søn af Gaardejer Anders Christian Andersen, Bjerre. Han begyndte sin Løbebane som Vesterhavsfisker, men da han havde stor Lærelyst og gode Evner, tog han efter 2 Aars Forberedelse Lærereksamen og blev Lærer i Vesterhavsbyen Esbjerg, 1895. Tre Aar efter var han Medstifter af Esbjerg Folkebibliotek, og da han blev Lærer i Lemvig 1900, blev han ogsaa der Medstifter af denne Bys Bibliotek, og herfra udgaar hans Bestræbelser for at samle Danmarks Folkebiblioteker i en Forening, der "med de til dens Raadighed staaende Midler skulde fremhjælpe de danske Folkebogsamlinger".
Bjerre blev Formand og Redaktør af Foreningens Organ "Bogsamlingsbladet", der udsender sit første Nummer i Maj 1906.
Bjerre, den sejge, utrættelige Vestjyde, var den rette Mand til at samle og organisere den spredte Bevægelse ud over Landet.
Han saa straks, at Folkebibliotekerne var til stor Nytte for Forlagenes gode Bøger, idet Laanerne i disse Institutioner ganske naturligt opdroges til Bogkøbere, naar de traf gode Bøger, som de atter og atter vilde vende tilbage til; og derfor syntes Bjerre, at Forlæggerne burde skaffe Bibliotekerne mindst 25 pCt. Rabat paa Nyindkøb. Folkebibliotekerne vilde da heller ikke være fristet til stadig at købe antikvariske Bøger eller nøjes med udcirkulerede Læsekredsbøger. Kort Tid efter Foreningens Stiftelse havde Lærer Bjerre sammen med afdøde Kateket, senere Centralbibliotekar J. P. Andersen, Lemvig, en Forhandling med Forlæggernes Organisation, der resulterede i et kontraktligt Forhold om de ovennævnte 25 pCt.s Rabat. Alle statsunderstøttede Folkebogsamlinger, der var Medlemmer af Foreningen, havde nu Adgang til at faa billige nye Bøger, og der blev en stor Indmeldelse af nye Medlemmer samtidig med, at Folkebibliotekernes Bogbestand blev hævet op i et højere Niveau med Hensyn til den ydre Skikkelse.
Bjerre, Grønborg og Steenberg arbejdede særdeles godt sammen, Grønborg hjalp Steenberg med Agitationen, og Steenberg skaffede Bjerre Statstilskud til "Bogsamlingsbladet", der blev et stærkt Bindeled mellem Folkebibliotekerne indbyrdes. Bladet udgik det første Aar (1906) i fire Numre, og det andet Aar i seks. De tre ovennævnte Herrer var de flittigste Penne. Der skreves om "Bogvalg", ,,Bibliotekaren og hans Opgaver", om "Agitation", "Anmeldelse af Bøger", "Notitser fra Biblioteksarbejdet" og meget andet, der tjente til at sætte Mod og Arbejdslyst i Folkebibliotekernes Bibliotekarer og andre interesserede.
Tredie Aargang udgaar "Bogsamlingsbladet" i et stort Oktavformat, og hvert Nummer indeholder en Fortegnelse over udkomne Bøger, der egner sig for "Folke? og Børnebogsamlinger".
Foreningens Generalforsamling havde valgt Bestyrelsens Medlemmer til at fremstille en saadan Fortegnelse, der selvsagt maatte virke noget heterogent, eftersom alle Bestyrelsesmedlemmer fik deres Anmeldelser optaget paa eget Ansvar uden Redaktørens Mellemkomst. Efter at Redaktøren havde bedt de med Anmeldelserne misfornøjede Medlemmer "skælde ud" i Bladet, fremkom et kraftigt Indlæg fra den kendte Læge og Biblioteksmand J. S. Møller, Kalundborg, hvori han hævdede, at de anbefalede Bøger blandt Skønlitteraturen burde ligge i et højere Niveau, og at man ikke tog tilstrækkeligt med af de oplysende Bøger; dermed var man i Bogsamlingskredse inde paa den Diskussion, der er blevet ført videre op gennem Tiderne, og som sikkert vil blive fortsat længe endnu, idet dette Spørgsmaal hører til det, der skiller mellem gamle og nye Retningslinier for Folkebiblioteksarbejdet.