Statens Bogsamlingskomité grundlægges
Hvert Aar skrev Overlærer Steenberg en Oversigt over
Sagens Fremgang i "Bogsamlingsbladet". I 1908 meddeler det, at der er 50
Købstadbogsamlinger, der har faaet Støtte af Staten, men der mangler endnu
Biblioteker i 23. Paa Landet er Tallet vokset fra 560 til 641. Der er 122,000
Bind i Købstæderne med 370,000 Udlaan og 280,000 Bind paa Landet med 540,000
Udlaan. Foreningen har 532 Folkebiblioteker som Medlemmer og 136
Børnebogsamlinger.
Aaret 1909 blev et meget betydningsfuldt Aar for Folkebibliotekerne i Danmark.
For det første tog Overlærer Steenberg sin Afsked fra Skolen i Horsens, blev
udnævnt til Ministeriets Konsulent i Bogsamlingssager og Formand for Statens
Bogsamlingskomité. Bjerre skriver i den Anledning i "Bogsamlingsbladet", at man
hilser denne Udnævnelse med Glæde, og haaber, "at Ministeriet gjorde dette
Skridt med fuldt Overlæg - vi tvivler i det hele ikke derom. Det vil sige, at
Sagen er knæsat af Staten, at denne ikke som hidtil vil slæbe med, men gaa i
Spidsen. Folkebogsamlingssagen er og bør ikke være en Privatsag. Det er ikke en
Pengeforretning el. lign., men en Samfundssag. Derfor er det ganske urimeligt,
at Staten siger: Hver Kommune bestemmer selv, om de vil have en Bogsamling eller
ej, og ønsker de en, træder vi hjælpende til. Staten bør gaa i Spidsen for denne
som for enhver Oplysningssag. Den bør fastsætte et Minimum, betale de væsentlige
Udgifter hertil, og saa lade de enkelte Kommuner kappes om at gaa videre. Vi
haaber, at denne Udnævnelse betyder, at Staten paa dette Omraade vil overtage en
Førerstilling ogsaa med Hensyn til den pekuniære Side af Sagen".
*
Steenberg flyttede til København og indrettede Statens Bogsamlingskomités
Kontor, hvor han nu for Alvor tog et systematisk Arbejde op for at fremkalde
bedre Forhold i Folkebibliotekerne, Indførelse af bedre Metoder i
Folkebibliotekernes Administration og direkte agitere for Oprettelse af nye og
reorganisere ældre Biblioteker, men det tog endnu nogle Aar, før man saa Frugt
af dette Arbejde.
For det andet havde Foreningen Danmarks Folkebogsamlinger og Statsbiblioteket i
Aarhus slaaet sig sammen om et stort Biblioteksmøde i Forbindelse med
Landsudstillingen i Aarhus, og her fremstilledes in natura et komplet Bibliotek
for en større Stationsby, samt en Biblioteksudstilling, der gav en "Oversigt
over danske Bibliotekers daværende Forhold, baade over den mere tekniske Side ?
ved statistiske, grafiske o.l. Fremstillinger ? over deres Betydning som
Arnesteder for Folkeoplysning gennem Bøger her i Landet". Udstillerne var de tre
Statsbiblioteker, Statens Bogsamlingskomité, Københavns Kommunes
Folkebiblioteker og andre Biblioteker i København, 12 Købstadbiblioteker og 5
Bogsamlinger paa Landet.
Stationsbybiblioteket var indrettet i en særlig Bygning, og de Besøgende maatte
benytte det som et virkeligt levende Bibliotek. Dette Forsøg paa at vise noget
for den Tid ideelt, gjorde Indtryk paa mange, og blandt andet gav det Stødet til
det smukke Bibliotek, som P. Lauridsen og Hustru senere indrettede i Vejen.